Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Indsatsområder 2019/2020

I skoleåret 2019-2020 har vi særligt fokus på at styrke fællesskabet for hele skolen; vi samarbejder mellem de tre afdelinger, så børnene får større kendskab til hinanden på tværs af alder og klassetrin. Dette gør vi særligt ved fælles morgensamlinger, ved fællesuge i uge 41 og ved motionsdagen, som 8. og 9. klasserne arrangerer og gennemfører for alle skolens børn. Målet med indsatsen er, at børn skal føle sig som en del af et større fællesskab, og at store og små er trygge og tilpasse i hinandens selskab.

Indsatsområder for skoleåret 2019-2020 er:

  • Relationskompetence – et større indsatsområde fra 2018.2019, som vi arbejder videre med
  • Forebyggelse af angst - et SATS-pulje-projekt, vi deltager i sammen med PPR m.fl.
  • Understøttelse af børn med lav arbejdshukommelse – et VISO-projekt vi deltager i sammen med PPR med henblik på at skabe bedre læringsbetingelser for børn med lav arbejdshukommelse
  • Inkluderende læringsmiljøer – et fælleskommunalt projekt, hvor forældre og medarbejdere inviteres til at drøfte og udvikle stærkere læringsmiljøer for alle
  • Kommunikation mellem skole og hjem – AULA implementeres som kommunikationsplatform mellem skole og hjem – i forlængelse heraf arbejdes med princip for skole-hjem-samarbejde og i det hele taget den daglige kommunikation mellem skole og hjem