Alle folkeskoler i Danmark har en læringsplatform, som både skole og hjem kan tilgå. I Skive Kommune gør vi brug af platformen EasyIQ
På platformen kan man ikke kommunikere med lærerne, men man kan følge med i årsplaner, læringsforløb mm., som lærerne lægger ud til klasserne.
Det er også på denne platform, at man kan se elevernes fremmøde, elevplaner, karakterer og UPV (uddannelsesparathedsvurdering) mm.
Der er forskel på i hvilket omfang platformen bruges som værktøj i undervisningen – generelt bruges den mere i de ældste klassetrin, da eleverne her selv har stor gavn af at kunne finde deres materialer og forløb digitalt, hvorimod det kan være direkte forstyrrende for de mindre elever at skulle denne vej til læring.